Råt kød:

Gives først 24 timer efter sidste tørfodermåltid, da de fleste typer tørfoder er så lang tid om at passere mavesækken.

Forkert kost giver mange affaldsstoffer. Det kan tage helt op til 1 år eller mere, førend alle affaldsstoffer er ude af hundens krop (alt efter alder og sundhed).

De første 3 dage skal hunden kun have kallun. Ca. 2 % af kropsvægten.

Du skal se efter om din hund taber sig. Gør den den det, gives der mere mad. Tager hunden på, gives der mindre mad.

Kontrollér om mængden af afføring bliver meget mindre, mørkebrun, grønlig eller sort. Samt at afføringen ikke er tynd som vand (er afføringen tynd, forsættes der et par dage mere på kallun).

Har man en hund med akut tarmproblemer, venter man med at give ben, alt efter hvor slemme tarmproblemerne har været.

Dagen efter bendagen skulle afføringen gerne være hvid eller flødefarvet.

Nu er hunden parat til at veksle mellem de forskellige kødtyper;

Den ene dag oksekød næste dag and o.s.v.

Hvis din hund ikke spiser straks, så sæt maden i køleskabet og tilbyd først mad igen ved næste måltid.

Mange hunde holder selv fastedage. De snuser bare til maden, men spiser den ikke. Hunden har da bare ikke brug for mad den dag. Maddepoterne er fyldt op. Hunden vil spise igen, når depoterne er opbrugt.

Du er altid velkommen til at ringe eller komme forbi, hvis der opstår problemer. Eller du bliver usikker på, om du nu gør det rigtige.

Man skal jo lige ind i en ny vane.