Hej :)

Her er lidt om mig:

Ernæring har altid haft min interesse.

Alle levende væsner fungerer sådan set på samme måde bare med forskellige fødekilder.

I mit voksne liv har jeg altid haft mindst én hund. Mine hunde har alle fået råt kød. Ind imellem har jeg også brugt tørfoder, især når der kom et nyt og interessant mærke på markedet. Det skulle jo lige prøves.

Men jeg vendte hele tiden tilbage til råfodringen.

For det første kunne jeg se, at hundene trivedes bedre, og at deres pels ikke lugtede. Hver gang de fik tørfoder, begyndte deres pels at lugte. Og blev de våde, var den da helt gal. Deres pelsfarvenuancer falmede, de fik dårlig ånde og tandsten, og så kom der næsten lige så meget ud af den anden ende, som der kom ind i den ene. Mange typer tørfoder ville de slet ikke spise.

Hvis du går i gang med råfodring, så prøv at lægge mærke til, hvordan din hund forandrer sig. Læs mere om barf hundemad til din hund.

Tag nogle billeder eller videos af din hund, inden du går i gang. Tag nogle nye billeder og/eller videos henad vejen, så kan du rigtig se forskellen.

Da jeg er hundetræner og har haft mange hunde gennem tiden til lydighedstræning, blev det en naturlig del af mit arbejde at uddele min viden omkring råfodring, når folk spurgte mig;

  • hvorfor har min hund allergi?
  • hvorfor trives min hund så dårligt?
  • hvorfor hvorfor er min hund er så tynd?
  • Hedvig, hvorfor ser din gamle hund yngre ud end min på kun 3 år?

Og mange andre spørgsmål.


Jeg forslog, at de kunne prøve at fodre med råt kød. I de fleste tilfælde hjalp det. I det tilfælde, hvor det ikke hjalp, lå der en eller anden sydom bag, som naturligvis krævede en undersøgelse hos dyrlægen.

Jeg har gennem tiden hjulpet mange med at komme i gang med at fodre med råt kød, og gør det stadig.

Efter mange opfordringer om at åbne en butik, blev dén udfordring fuldført, og jeg gik da i gang med at bygge min butik, hvor der kun kan købes sunde foderprodukter til hunde og katte.

Og jeg må nok sige, at behovet for en butik som min, var større end forventet. Folk kom fra nær og fjern for at få hjælp hos mig.

Jeg har valgt ikke at tage penge for at rådgive. Jeg vil hellere have, at folk bruger deres penge på noget ordentligt foder.

Det er mig en stor glæde at kunne se, hvordan hunde og katte kan komme til at stortrives bare ved at give dem deres naturlige føde. Det er alt mit arbejde værd. Tænk, at jeg er med til at hjælpe så mange hunde og katte til et langt bedre liv.

Jeg syntes selv, at jeg har verdens dejligste job.

Der er en del der spørger efter beviser. Beviserne er rovdyrene i naturen. De strutter af sundhed, hvis der er byttedyr nok.

Vores hundes byttedyr ligger jo i fryseren, så hundene lider ingen nød.

Hvis du beslutter dig for at starte på råfodring, vil jeg meget gerne have at vide, hvordan det går med din hund. Og meget gerne lade mig se før og efter billeder.