Før og Efter Billeder

De taler jo for sig selv!

 

 

 



 





 



 











 

 

 

Historien om Namba

 

Kære Hedvig.

Som aftalt mailer jeg nogle billeder af Namba’s allergiske udslæt

Hun har gennem årene været behandlet med følgende:

2 x allergi vaccination.

Prednisolon

Diverse salver

Atopica

Penicillin

Virkningerne har været så som så, og hun har været meget træt og tit direkte opgivende.



Vi har gennem tiden prøvet forskellige fodermærker bla. Eukanuba, Hill, Precept, Pro Plan, Acana og til sidst Orijen, da vi fik fortalt at det og det skulle være godt mod allergihunde.

Nogle af de produkter virkede nærmest som om det ville tage livet af hende, hvis vi ikke stoppede, hvilket det nok også havde gjort.

 

Et godt råd fik jeg af en genbo for meget længe siden – at prøve BARF. På det tidspunkt troede jeg, at vi havde prøvet ”alt”

 

Derfor slog vi BARF hen, nok mest fordi vi havde givet op og hunden blev ringere, meget gammel og trist at se på.

Vi måtte lave en rampe for at hun kunne komme ind i bilen. Hun kunne ikke længere springe ind selvom det er en lav bil vi har. Hun er diagnosticeret gigt og spondylose.

 

I juni tog vi så vores lille 8 årige dreng Torino til os, da vi troede at Namba sang på sidste vers. Med to schæferhunde at mætte, var vi på ny nød til at se på økonomien og hvilke muligheder der var indenfor ordentlig foder. Da Namba tidligere var blevet syg af de forskellige mærker, vidste jeg, at det ikke var godt nok til endnu en hund. Derfor valgte vi at springe ud i at prøve BARF et pr måneder – også fordi det blev billigere i det lange løb.

 

Det er den bedste beslutning vi nogensinde har taget. Efter bare en uge på BARF kunne vi begynde, at se en bedring i hendes øjne og glæde. Desuden kunne vi give hende okse og lammekød uden, at hun slog ud med store blødende og smertefulde sår. To uger efter kunne hun selv hoppe ind i bilen. Efter tre uger fik hun ben, hvor der heller ikke kom nogen negative reaktioner.

Vi har tidligere givet ben, hvor resultatet var blødninger fra tarmen og diarré i lange baner.

 

I dag efter små 6 måneder er hunden ikke til at kende. Hun er blevet meget glad og livlig. Hun har en langt større trivsel, er kommet højere op på benene og blevet mere fast i kødet. Desuden kan hun nu holde sin pels på kroppen og fælder ikke tilnærmelsesvis det hun gjorde før. I går oplevede jeg noget, som vi ikke har se i flere ja mange år, og som gav mig tårer i øjnene. Namba legede rigtig og længe som en kåd hvalp. For Namba hedder miraklet BARF!!

 

Selv vores dyrlæge, der har kæmpet for hunden i så mange år, har sagt, at vi skal fortsætte med BARF, da hun har svært ved at fatte den ændring der er sket på så kort tid. Vi kunne have sparet mange penge på dyrlæge regninger, hvis vi havde slået over på BARF for længe siden, men det er så let at være bagklog. Bla havde vi en periode, hvor Namba fik medicin til kr. 80,- om dagen.

 

Hvad Torino angår, så har vi kun haft ham i et halvt årstid, men det er ingen tvivl om, at BARF også har haft en positiv virkning på ham. Han har kørt på det billigste købmandsfoder inden vi overtog ham. Pelsen var strid og sur og han havde konstant lidt flåd fra øjnene. Han var hyperaktiv. I dag ser vi stort set ingen flåd i øjnene og han har fået en lækker og lugtfri pels. Han er desuden blevet strammere og har fået mere fylde omkring lår og hofter. Desuden er han ikke nær så stresset som tidligere, selv om han stadig kører meget højt (dampbarn)

 

Vi har kun godt og sige om BARF på vores hunde, som vi nu håber, at have i mange år endnu.

 

De bedste hilsner

Katy.

 

 

 

 

 

Historien om Oliver

 

Miraklernes tid er ikke forbi!

 

Vores hund Oliver har altid været lidt syg, det startede med at han var kryptokid, som resulterede i en operation hvor hunden blev kastreret, dette gjorde at hunden manglede hormoner, pelsen begyndte at vokse vildt og han lagde sig kraftigt ud, senere blev det galt med først det ene knæ og så det andet knæ, og så fik Oliver ondt i ryggen og gik til massage som hjalp i perioder.

I august sidste år begyndte Oliver at skrante rigtig meget, han fik kraftige blodsprængninger i øjnene, sov det meste af tiden og tabte pelsen på brystet og halen, han fik løse tænder som blev trukket ud, fik sår på kroppen, han begyndte at se noget ussel ud. Dyrlægen konstaterede en kraftig fremskreden diabetes, Oliver blev sat i insulin behandling. Hans blodsukker blev jævnligt tjekket og det lå konstant, men vores følelse var at hunden ikke havde det godt, han kunne efterhånden ikke gå en tur, hans ben stilling var meget skæve, han kunne dårligt hoppe op i sin kurv, trapperne begyndte også at blive et problem, han måtte holde pause mellem hvert andet trin. Oliver er altid blevet fodret med tørkost, men han begyndte at få madlede, med det resultat at vi blev meget bekymret for at han skulle få insulinchok når vi ikke var hjemme, noget måtte gøres.

En veninde havde fortalt mig om Barf kost, men min skepsis var stor, kan det virkelig være så fantastisk tænkte jeg, og er det ikke bare endnu et smart salgs trick. Der skulle gå noget tid før vi gjorde det ”for os store skridt” at gå over til Barf kost, men fra det øjeblik Oliver satte sine tilbageværende tænder i sin første portion Barf viste vi (min mand og jeg) at uanset om Oliver ville blive sundere eller ej så fik han nu noget mad han kunne lide, det var i sig selv en fornøjelse at se sin hund spise med vellyst.

 

Men, hvad jeg aldrig havde troet på, skete der et mirakel de næste to måneder. I løbet af en uge fik Oliver det bedre. I løbet af 3 uger begyndte han igen at kunne følge med når vi gik tur, han løber faktisk rundt som i gamle dage og springer op på ryggen af sin bror som han ikke har gjort i lange tider. Hans ben er ikke længere så skæve. I sidste uge var jeg hos dyrlægen og fik målt Olivers blodsukker, og det var faldet fra 5,6mml til 4,6mml.

 

Oliver har ikke direkte tabt sig, men han har fået en mere naturlig/sund facon. I mandags skete så det mirakel, som jeg ikke havde, turde tro på, Oliver fik insulinchok, det var jo i sig selv ikke godt, men det var jo tegn på at han ikke længere havde brug for så meget insulin, så jeg blev enig med dyrlægen om at nedsætte insulinen til under det halve af hvad han har fået i et år. Hvem ved, måske er Oliver insulin fri inden jul. Alt dette er jeg sikker på skyldes, at vi er begyndt at fodre vores hunde med Barf.

Hilsen Kira Thielke

 

Alle Rettigheder til Hedvigs-HundeCenter.dk © 2001-2010 - Kontakt Os: Telefon 21 73 01 53  e-mail: hedvig@aktivhund.dk