Lider din hund af allergi, er det selvfølgelig vigtigt at være særlig opmærksom på hundens kost. Vi har erfaret, at kosten spiller en vigtig rolle m.h.t. allergier og lign.

Ofte er det lagermidens ekskrementer, som hunden er allergisk overfor. Ekskrementerne optræder i produkter med mel, korn og ris og de fjernes ikke ved at koge maden først. Derfor skal allergiske hunde undgå tørkost o.lign.

”Jamen, der findes jo tørfoder til allergihunde, som er varmehandlet, så lagermiderne dør” - Ja, men det er lagermidens ekskrementer, der er allergifremkaldende, og de forsvinder ikke ved varmehandlingen. Da tørkost kan bestå af op til 75 % korn, som i sig selv ikke er en primær naturlig bestanddel i ulvens føde, så fraråder vi al form for tørkost til syge hunde.

BARF maden indeholder ikke lagermider og er et helt naturligt produkt. Ved at fordre hunden med BARF undgår du de allergifremkaldende stoffer, som både tørkost og menneskemad ofte består af.

En krop består af mange organer og meget væv, som igen er opbygget af celler. Hver velfungerende kropscelle skal have næringsstoffer. Får de ikke det, kan de forskellige organer ikke yde det optimale og så er det, at der opstår forskellige sygdomstegn.

Et problem, jeg møder oftere og oftere i dag er, at alt for mange hunde ikke trives som de skal. Deres krop er ikke længere i stand til at optage de livsnødvendige næringsstoffer, der kræves for at opretholde kroppens normale funktion.

Årsagen til dette kan være, at der i kroppens fordøjelsesorgan findes for lidt vitaminer - mineraler, som er nødvendige for dannelse af enzymer, som kroppen behøver til vækst og vedligeholdelse. En anden årsag til, at kroppen ikke kan optage disse nødvendige stoffer er, at de ikke kan eller har svært ved at fordøje den tilbudte mad (tørfoder og andet forarbejdet mad).

De produkter man bruger til tørfoder bliver opvarmet, og næsten alle vitaminer og mineraler er gået tabt på grund af opvarmningen. Tilbage er der kun et affaldsprodukt, som kroppen har svært ved at fordøje. Kroppen kommer i en mangeltilstand på vitaminer - mineraler og fordøjelsesenzymer. 

Nu opstår der en dårlig fordøjelse, og der er masser af affaldsstoffer, der skal filtreres ud af kroppen gennem lever og nyrer. Ved en vedvarende overdosis af affaldsstoffer, vil de overbelastede organer på et tidspunkt ikke længere eller kun delvis rense kroppen.

Her kommer så det tidspunkt, hvor huden begynder at overtage. Affaldsstoffer forlader da kroppen gennen huden.

Nu er der rigtig kommet gang i mangelsymptomerne (kroppen er ved at gå i forfald).

Hud- og pelsproblemer, kløe, kradsning, skæl, svage knogler, dårlig binding af sener og ledbånd til leddene, som blandt andet også kan være en årsag til HD (hoftedysplasi) m.m.

Mindst 75 % af alle helbredsforstyrrelser hos dyr og mennesker skyldes kosten.

Selv om jeg ikke har nogen uddannelse indenfor dette her, er jeg overbevist om, at jeg har ret.